Der var engang i Måløv

Måløv er klædt i flotte forårsfarver og byen summer af liv. Og det er blevet tid til at få lidt liv i denne blog, som har sovet lidt nogle år. Så jeg hører gerne fra alle jer derude, som har masser af anekdoter fra byen og gamle gulnede fotoalbums på loftet. Du kan selv skrive noget tekst eller jeg kan interviewe dig – du kan sende fotografier via mailen charlotteholmhansen@hotmail.com eller jeg kan låne dem og scanne dem her i kulturhuset. Glæder mig til at høre fra dig! Hilsener Charlotte Holm Hansen, bibliotekar i Kulturhus Måløv.

Der findes en mand i Måløv, som er svær at komme udenom – faktisk har han sat sit fingeraftryk på så mange forskellige områder i byen, at han ligefrem kaldes Mr. Måløv. Måske du kender Gustav Blomberg? Vi har været heldige at få et interview med ham om hans liv og hans store engagement indenfor sporten, menighedsrådet, kulturlivet og byen Måløv i det hele taget.

Gustav blev født i Måløv i 1933 og voksede op i det flotte gule hus på Måløv Hovedgade nr. 71, som ligger højt oppe bag Skomagerhuset. Moren Edel var yngste datter af Bager Nielsen, som havde bageri på hovedgaden i nr.90. Bager Nielsen havde en kusk, en svensker der hed Yngve, og denne kusk blev meget glad for Edel. De to unge mennesker blev gift og fik senere 2 sønner – den ene Gustav og den anden Svend Aage (f. 1928). Gustavs far havde også arbejde hos vognmand Jensen, som boede i den røde villa ved siden af mejeriet (nævnt i flere indlæg), som chauffør for en vognmand på Skovvej og som arbejdsmand på Hindsgavl. Gustavs mor var hjemmegående, men havde også småjobs hos de ældre i byen, hvor hun hjalp til med vask og rengøring. Og så hjalp hun også til på gårdene ude i Storemosen.

Gustav husker tilbage, at dem der arbejdede på bedsteforældrenes bageri, synes det var rigtig sjovt at hænge Gustav og Svend Aage op i deres spejderbælter på bageriets kroge. Så kunne de hænge der og dingle – det har nok set rigtig skægt ud. Bageriet blev solgt i 1937 og der kom sidenhen 2 andre bagere til.

Gustav husker også at d.9.april 1945 var en solskinsdag og at man kunne se helt ned på flyvepladsen, hvor der var rigtig mange soldater og der var biler hele vejen op til Måløv station. Og at han og forældrene gik i grøftekanten dengang og samlede koks op fra biler, der tabte noget undervejs i svingene.

Gustav kom til at gå på Måløv Skole hos lærer Munch og frøken Jacobsen, som faktisk var en ”fru”, men skidt nu med det. Senere kom han på mellemskole på Ballerup Private Realskole (det der senere blev til Lindeskolen). Gustavs mor synes, at Gustav var kommet i lidt for skidt selskab og lavede lidt for meget narrestreger, så det var nok godt med lidt forandring for sønnen. Gustav gik ud efter 4.mellem og kom så i lære som bogtrykker inde i Wildersgade i København. I starten var han bud og lærte hurtigt storbyen at kende fra cykelsadlen. Firmaet trykte teaterprogrammer for Folketeatret, Det Ny Teater, ABC, Betty Nansen, Bakken m.fl. og Gustav samlede på plakater fra teatrene – mange af hvilke, han faktisk stadig har den dag i dag. Gustav var i lære i 4½ år og fik som nyudlært typograf den fyrstelige løn af 190 kr. om ugen. Han blev så ansat på Gutenberghus, hvor han lavede det der kaldes dybtryk og var med til at trykke ugeblade i over 30 år. Han ses stadig med nogen af kollegaerne fra dengang, så der er sikkert meget at snakke om fra gode gamle dage.

Gustav mødte sin kone Erna til bal på Måløv Kro. Hun kom nede fra Falster af og kendte nogen ude fra det der hed Tørvesletten. Der skulle dog gå en del år, før de ligefrem giftede sig og fik børn – de fik Karina i 1967 og Karsten i 1969. Parret flyttede til Kratvej 47, hvor de med lidt hjælp fra lokale håndværkere selv byggede huset.

Men flere år før dette, i 1952, skete der noget som fik stor indflydelse på Gustavs fremtid. Han tog med nogle venner til generalforsamling i Måløvs Boldklub, sådan lidt tilfældigt. Inden han fik set sig om, var han valgt ind i bestyrelsen – til at starte med fungerede han som klubbens sekretær, senere som formand. Dengang var alle idrætsgrene samlet under en klub, men efterhånden var klubben blevet så stor, at der var behov for forandring. I 1972 lavet man en del strukturændringer, således at der var en fodboldklub og så blev andre idrætsgrene samlet i Måløv Idræts Forening. Gustav blev valgt som årets idrætsleder i 1986 og kunne i 2004 trække sig tilbage som formand for Måløv Idræts Forening efter mange spændende år – han er dog blevet i en menig bestyrelsespost. Erna var også meget dedikeret til sportens verden, det var mest på gymnastikområdet. Sjovt nok betegner Gustav ikke sig selv som en sportsmand, han har aldrig dyrket sporten aktivt, men har mest stået for den rent administrative side af sporten. Han har også været redaktør på bladet Måløv Sport fra 1954 og frem til i dag.

Fra de tidlige år i boldklubben husker Gustav, at man lukkede for vandet i klubhuset om vinteren, så der måtte i stedet hentes vand i Måløvrenden, hvis man ville have kolde afvaskninger efter kampene. Den gik vist ikke i dag!

Men ikke nok med at Gustav har lagt meget ildsjæl indenfor det lokale sportsliv, så har han også været med i menighedsrådet siden 1980 og har bl.a. været involveret i den store restaurering af de gamle kalkmalerier i Måløv Kirke. Til det knytter sig en lille sjov historie, som Gustav ynder at fortælle om, når han ledsager folk rundt i Måløv på sine kendte byvandringer: da man var ved at restaurere kalkmalerierne, befandt Gustav sig en dag oppe på et af arbejdsstilladserne, hvor han lige kortvarigt måtte støtte sig til loftet. Hvad han ikke vidste, var at loftet ikke var helt gennemtørt endnu, så hans 5 fingre sad tydeligt markeret. Mindre heldigt. Så hvis man kigger rigtig godt efter, er der 3 brædder, som er lidt lysere end de andre, fra hvor man har forsøgt at vaske ned efter Gustavs uheld.

Ja, og så har Gustav også været medstifter af gruppen Måløv Naturpark – et samarbejde der var så godt, at det resulterede i et udvalg, der senere blev til Måløv Bylaug (startet i 1991). Naturparkens 1. etape blev indviet ved byens 800 års jubilæum i 1993.

For lige at gå tilbage i tiden, så var der engang noget der hed Den Selskabelige Forening i Måløv. Den stod i mange år for amatørteatret på kroen og tog også den gamle skik op med fastelavnsridning, hvor festklædte ryttere på flot pyntede heste red fra hus til hus og blev beværtet. Gustav var med på teaterscenen mange gange – se foto herunder – det er ganske sandt.

Der var også noget der hed ”Byens juletræ”, hvor en komité på 4 ægtepar gik fra dør til dør for at høre hvor mange der ville deltage i årets julearrangement. Alle mødtes på kroen, gik om træet, der var dans, godteposer til de små og sjove traditioner. Og så var der varm chokolade serveret fra store spande ovre på mejeriet (det nuværende Måløv Bibliotek). ”Byens juletræ” var en ret stor ting, ligesom også alle de andre arrangementer på kroen, byens midtpunkt.

Og så var Gustav/boldklubben også med til at arrangere store sommerfester i skolegården fra 1959-66. Der var masser af underholdning, skydetelte, lykkehjul, Børge Bergs rulleskøjter og søstrene Lecia & Lucienne gik på scenen med sang og glæde.

Så som man kan læse, er det ikke småting Mr. Måløv har været involveret i! I dag bor han alene i noget af det nye byggeri ovre på Søndergårdsområdet – et spændende nyt boligområde er ved at tage form.

Mange tak til Gustav Blomberg for hans tid og lån af avisudklip og fotos, som du kan se herunder.

En ung Gustav (til højre) på teaterscenen.

Gustav (til venstre) med resten af teaterholdet.

Erna og Gustav, 1975.

Erna og Gustav, da de blev æresmedlemmer af Måløv Idræts Forening i 2004. Fotografiet er fra en artikel i Ballerup Bladet.

Der boede engang 3 cirkusfolk i Måløv; Gobert og Henriette Belling og sidstnævntes bror Jansley Jansen. Gobert (f.1868) kom helt ovre fra staterne, nærmere bestemt Philadelphia, og han var en kendt herre rundt omkring i den store verden, for han var cirkusartist og en ganske underholdende een af slagsen.

Gobert blev på et tidspunkt hyret til forestillinger inde i Københavns Cirkusbygning, hvilket ligeledes var tilfældet for den unge Henriette Jansen. Hun var trapezkunstnerinde, rytterske og linedanser, og sød musik skulle opstå. Parret bosatte sig i Måløv i 1914 i et stort rødt 3 etagers hus, som de navngav Villa Belling. Det lå på et hjørne på Måløv Hovedgade, hvor der før førte en vej op til den daværende gård Eskebjerggård. Parret var ret kendte i bybilledet og Henriette er også nævnt i et tidligere indlæg (11.januar 2008), fordi hun på sine ældre dage havde svært ved at gå på gaden, så hun firede en spand i en snor ud af vinduet, ned til folk på gaden, som så var behjælpelige med at ordne hendes indkøb.

Gobert døde i 1933, men Henriette blev boende i huset med broren, som var cirkusklovn og optrådte med dresserede hunde og grise. Faktisk købte han en gris på Korsvejgården, som han dresserede og opviste med i Cirkusbygningen. Henriette døde i 1962, Jansley i 1967 og alle de 3 cirkusfolk blev begravet ovre på Måløvs Kirkegård.

Du kan læse meget mere om Gobert Belling & Co. i Byhornet (s. 66, 22.årgang, nr.2, maj 1993).

Bagest ses Eskebjerggård og til højre Villa Belling. Foto: Finn Wegge-Olsen, 1960’erne. Venligst udlånt af Ballerup Stadsarkiv.

For ikke så lang tid siden kom der endnu en DVD med Ballerup Krøniken (nr. 4 i rækken) – denne med undertitlen “Hønsestrik i halvfjerdserne 1970-1980”. De tidligere DVD’er har handlet om fra oldtid til S-tog, halvvejs i et århundrede og twist i tresserne – og det har været ganske underholdende at følge med i gamle filmsekvenser fra Ballerup, Måløv og Skovlunde.

Det er ikke fordi, at der er så meget fra Måløv i den nye DVD, men man kan se klip fra da købmandsforretningen JA fik de første kvindelige kassedamer (en ret stor ting dengang!) og fra Måløv Station og måske genkender man nogle Måløvborgere til humørmarch i Pederstrup? Ellers kan man se klip fra undervisningen fra de dengang nye skoler, Grantofteskolen og Højagerskolen, Kulturkroens endeligt, gaseksplosionen i Ringtoften, jul i Ballerup, Ballerup Rideskole og klublivet i Hedeparken.

Bag DVD’erne står Historisk Forening, Pædagogisk Center og skolebibliotekerne i Ballerup Kommune. Filmene kan købes til kr.199,- på Ballerup Museum, boghandlerne i Ballerup og på Hovedbiblioteket. De kan også lånes på Ballerups biblioteker. Måske det lige er film for dig?

Her i slutningen af 2008 udkom bogen ”Bodil Åberg – mit liv som jeg husker det”, en erindringsbog om Bodil Åberg, som voksede op på gården Fuglehavegård og i dag bor i Ballerup. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Bodil og Ballerup Stadsarkiv og det er interessant læsning om livet i ”gamle dage” og om Måløv, som har forandret sig så meget siden Bodil kom til verden i 1931. Og så er det jo kun ekstra interessant, hvis man skulle kende Bodil, og det er der jo rigtig mange der gør med det aktive liv hun har haft.

Meget kort fortalt kan man i bogen læse om:
Bodils forældre, Jens og Ingeborg Nygaard, fik ud over Bodil også drengene Aage og Kaj. De voksede alle tre op på Fuglehavegård, som dengang havde en del længere til nærmeste nabo end i dag. Der var også langt til forretninger, så mange handlende kom på gårdene med deres varer. Man kunne købe tøj hos Johansen i Centrumgaden og i kontantforretningen på Stationsvej (nævnt i flere indlæg), men mor Ingeborg tog også i ny og næ helt ind til Dalle Valle.

Vintrene var kolde, både udendørs og indendørs, men et godt trick til at holde varmen, når man skulle i seng, var at tage mursten, som havde ligget på den varme kakkelovn, pakke dem i avispapir og lægge dem under dynerne. Smart!

Som ung pige blev Bodil husholdningselev hos Poul Cordua, som var forvalteren på Knudsminde i Ballerup (det skal her lige tilføjes, at Storfyrstinde Olga boede på Knudsminde fra 1930 og op til 1948). Da hun var fyldt de 16 år, søgte hun ind til KTAS som telefonistinde og startede på Ballerup Central på Ærtedamsvej nr.8 – det var i året 1947. Efter 10 gode år blev arbejdspladsen skiftet ud med Nørregades telefonhus, men det blev aldrig lige så godt som i de gode glade dage på Ærtedamsvej, så det varede under et år. Dernæst stod den på job som lærervikar på Lindeskolen, pædagogmedhjælper, butiksdame hos Per Reumert i Ballerup Centret og så flere år på Gjellerups skolebogsforlag i Rømersgade.

Mange vil sikkert også huske Bodil som lydavisindlæser af Ballerup-Maaløv avisen – det var Bodils røst man kunne lytte til i 25 år og det var virkelig noget Bodil brændte for.

Ja, og ud over det så blev Bodil gift med Bent i 1953 og de fik Henrik og Helle (og senere 3 dejlige børnebørn). Senere blev Bent og Bodil skilt og Bodil mødte Ole. Og så skal jeg da lige huske også at nævne, at livet med kolonihavehus også har fyldt en del hos Bodil – er der noget bedre end de lyse sommeraftener i en haveforening?!

Er du nysgerrig efter at læse meget meget mere (og se gamle fotografier), så kan bogen købes på Ballerup Stadsarkiv, Ballerup Rådhus, Ballerup Museum, Ballerup Bibliotekerne og hos boghandler Mähle for kun 100 kr. Den vil også senere kunne lånes på Ballerup Bibliotekerne. Ballerup Stadsarkiv/Bodil Åberg har venligst lånt os nedenstående fotografier. God fornøjelse og læsning!

Jens Nygaard og Bodil klar til markvandring, ca.1938. Og Bodil på ungpigeværelset anno 1948.

Ballerup Centrals telefonbord, ca.1955. Bodil er nr.3 fra venstre.

Bodil i nyere tid. Og forsiden på Bodils bog.

For ikke så lang tid siden interviewede jeg Anette Knudsen, som har været frisør i Måløv i ikke mindre end 39 år. Indtil i sommers kunne man få klippet sine lokker af hende i hendes Salon Anette på Måløv Hovedgade nr.101 A (nuværende Tine’s Hairdesign). Og når man, som Anette, både er født og opvokset i byen og så også har haft frisørsalon her, ja, så kender man jo ikke så lidt til byen og dens indbyggere.

Anettes forældre flyttede fra Frederikssund til Måløv i 1944 og boede til leje på 1.salen i det røde hus, som engang lå lige ved siden af dét der i dag er biblioteket (nævnt i tidligere indlæg). Mejerist Hansen boede i underetagen og da han senere fik brug for mere plads, måtte familien flytte til deres nye hjem i de røde lejligheder på Liljevangsvej.

Anettes far arbejdede som postmand i Smørum og moren syede. De fik Anettes søster Birthe i 1945 og Anette kom så til verden i 1948.

Anette startede tidligt med at gå i skole, på Måløv Skole. Da hovedbygningen brændte nogle år senere, vist nok pga. en tændt kogeplade, blev eleverne for en periode ”stuvet sammen” i det der hed ”hønsehusene” (husene ved Tjæreborgvej, Ulborgvej og Grønbjergvej). Kommunen havde lejet 3 af de meget dyre huse, som så kunne fungere som skole midlertidigt. De var 42 elever i klassen, spredt rundt i stue, køkken osv., men der var åbne fløjdøre, så alle kunne følge med i undervisningen. De havde lærer Beck i alle fag (han blev senere skoleinspektør på Ellegårdsskolen). Året efter kom de så tilbage til Måløv Skole, som havde fået en ekstra længe. Normalt når man nåede til 6.klasse, skulle man gå på Lindeskolen, men Måløv Skole var blevet stor nok til at kunne rumme de større klasser, så Anette fortsatte på skolen. Hun husker især en lærer, der gjorde stort indtryk og som var meget populær hos eleverne. Nyuddannede lærer Winther var lidt halvlanghåret og flippet og der var ikke meget kæft, trit & retning hos ham. Det var nye tider og han var hvad man kalder et friskt pust! Hans hjem var åbent for alle og den stod tit på musik & kager, når de var samlet hos ham. Han tog sågar alle børnene (altså ikke hele skolen!) med på sommerferietelttur i 14 dage; det var et hit!

Senere gik Anette på Ballerup Gymnasium (som lå på Rugvænget Skole), og dernæst stod den på frisørlære i København. Og allerede som 21-årig kunne hun så åbne salon i Måløvs hovedgade, så det var jo en stor fordel, at hun allerede var et kendt ansigt i byen. Salonen lå i stueetagen, ovenpå var der tandlæge og privatbolig. Bag huset gik der køer rundt, for dengang var der ikke nogen Eskebjerggård lejligheder. Omme bagved lå der også en meget herskabelig villa, hvor hr. Gottschalk boede og han havde sågar en butler – det var lidt af en ting i en lille by som Måløv.

Mange har på denne blog berettet om byens kro og dens betydning for byen. Anette fortalte også om, at der 1 gang om måneden kom en rejsende biograf forbi kroen og det var en meget populær ting. Da kroen senere skulle rives ned, var der ikke så få der demonstrerede imod, at byens midtpunkt nu skulle forsvinde.

En stor sensation i byen var dengang da amerikanske soldater landede ovre på flyvepladsen, sikke spændende det var og så var mange af de unge mænd jo negre og det var et sjældent syn i Måløv!

Anette flyttede fra Måløv for nogle år siden, men boede i mange år nede i Møllemosen. Hun fik sønnen Kevin i 1973 og har også et barnebarn. – Vi takker for historierne 🙂

Hip hip hurra – på tirsdag er det sørme denne blogs 1 års fødselsdag! Det har været et år med masser af spændende indlæg og interviews med folk der har mange kære minder fra byen. Flere af byens borgere har slæbt deres fotoalbums med ned på biblioteket – 1000 tak for det! Og bliv endelig ved med det, for denne blog er kommet for at blive. Så hvis du har en stak fotoalbums og et væld af minder du vil dele, er du hjerteligt velkommen. Eller måske du kender nogen, der kender nogen, der kunne have noget på hjerte?